Siden kommunalvalget i 2009 har Rødovre Lærerforening arbejdet for at sætte folkeskolerne i Rødovre på den politiske dagsorden. Det kan naturligvis virke modsigende, at tænke skoleudvikling - visioner og drømme - i en tid, der er præget af stramme økonomiske rammer. Men det er til stadighed vigtigt at tænke nye tanker både for at fastholde glæden ved at undervise som lærer og være med til at præge skoleudviklingen til gavn for eleverne.
Den afgørende faktor for successen med implementeringen af skolepolitiske tiltag er de lærere, der står med undervisningen i dagligdagen. Derfor er det også vigtigt, at vi i Rødovre Lærerforening bidrager med vores bud på hvordan skoleudvikling kan tænkes i Rødovre Kommunes fælles skolevæsen.
I samarbejde med både politikere, forvaltning, elever og forældre ønsker vi at fastholde og udbygge den gode dialog, der er garant for en god og konstruktiv udvikling. Det vigtigste her er, at de børn, der går i skolen oplever, at det er en god skole at gå i og at de oplever glade lærere, der kan flytte dem - både fagligt og socialt - i det fællesskab folkeskolen repræsenterer.
(I højre side kan du finde materiale fra RLF's medlemsweekend 2011)
Direkte link til denne side: www.kreds17.dk/om+rødovre+lærerforening/skoleudvikling+i+rødovre
Om Rødovre Lærerforening
X
E-mail denne side
- Formandsbrev om råmaterialet fra medlemsweekenden 2011

- Om brugen af materialet om skoleudvikling fra medlemsweekenden 2011.
- Plancher: "Her-og-nu..." samt "Det skal politikerne prioritere"

- Læs i formandsbrevet den korte beskrivelse om indhold i plancherne udarbejdet af AltforKreativ.
- Opsamling på stikordsreferater fra "Open Space"-arbejdet

- Læs i formandsbrevet den korte beskrivelse om brug af råmaterialet udarbejdet af AltforKreativ.
- Frederiksdal 2011 - "Open Space"

- Se informationsskrivelsen samt lørdagens program her.


