Det fælles skolevæsen under pres

Rødovre Lærerforening arbejder fortsat for ordentlige og fælles rammer for arbejdet for vores medlemmer på skolerne, så alle oplever rimelige muligheder for at kunne lykkes. Rødovre Kommune har i mange år haft et stærkt fælles skolevæsen, hvor én skole ikke er at foretrække frem for en anden – for hverken lærere eller elever. RLF har via tillidsrepræsentanterne på de syv skoler undersøgt, om det stadig forholder sig sådan i Rødovre, og svaret er njaee…

På overfladen bydes lærerne de samme grundvilkår: 37 timers tilstedeværelsespligt om ugen i 41 uger + en restpulje. De eneste timefastsatte opgaver er undervisningen. Dertil lægger vi skoleledelsens pligt til at kunne opgøre lærernes arbejdstid, blandt andet med eventuel overtidsbetaling og korrekt opgjort undervisningstillæg for øje. Det skal siges, at Rødovre Lærerforening mener, at modellen hvor man opdeler arbejdet i tilstedeværelse og rest er misvisende, i det alle opgaver er genstand for tilstedeværelse på arbejdspladsen.

Lad os begynde med hvordan tilstedeværelsespligten håndteres. Hvordan er rammerne? Tre skoler har ingen faste krav ud over skemalagte aktiviteter, mens de fire andre har faste rammer. Den mest fleksible model forpligter kun læreren på skemalagt aktivitet herunder to fastlagte personalemøder om ugen. Resten kan planlægges efter behov, men tiden på arbejdspladsen skal minimum udgøre 37 timer. Den mindst fleksible udgave indebærer 35 låste timer i bånd + minimum to timer. Vi anslår, at cirka 60 lærere på skolerne har individuelle aftaler, der ofte indebærer formindsket tilstedeværelse på arbejdspladsen. På nogle skoler drejer det sig om ganske få kolleger, på andre er omfanget 25-30 % af lærergruppen.

Kompleksiteten stiger, når vi ser på den famøse restpulje. Her viser det sig nemlig, at puljens størrelse varierer fra skole til skole, og vi kan desuden konstatere, at der på fire skoler er forskelle – og endda store forskelle – på det individuelle omfang af lærernes pulje. Lad os med det samme sige, at vi har taget højde for beskæftigelsesgrad. Det vil sige, at der allerede ved skoleårets planlægning er meget stor forskel på hvad der kan give fleksibilitet i arbejdet. Undersøgelsen viser desuden, at der på skolerne ikke er et klart overblik over lærernes forbrug af puljen.

Undervisning og tillæg

Lad os slutte af med at tale kolde kontanter i form af undervisningstillæg. Her finder vi desværre igen forskelle, idet tillægsgivende aktiviteter registreres og tildeles varieret. Nogle skoler griber det således an: ekstra aktiviteter der udløser tillæg i overensstemmelse med det udvidede undervisningsbegreb registreres med henblik på opgørelse. Lærere og ledelse kan ved skoleårets afslutning godtgøre, at der er udbetalt den korrekte løn for normperiodens arbejde. Andre steder benytter man en ”det går lige op, for du har også været på kursus”-model. Hvordan korrekt lønudbetaling dokumenteres, ved vi ikke. Andre forskelle findes i tildelte undervisningstillæg for lejrskole, færdselspatrulje, elevrådsarbejde etc.

Vi konstaterer altså, at der for tiden er en bevægelse i retning af et mere differentieret skolevæsen i Rødovre Kommune. I mangel på et fælles aftalegrundlag udvikler de syv skoler sig mod væsensforskellige arbejdspladser. Politikere og forvaltning har for alvor flyttet ansvaret fra centralt til lokalt niveau. I forbindelse med OK 13 blev det da også meldt klart ud, at den enkelte skoleledelse ville stå med et større ansvar for udviklingen på den enkelte skole, og det synes vores undersøgelse at bekræfte.