Sommerens syngende lussing

Sommerferien nærmer sig – og ærligt talt - heldigvis! Jeg er næppe den eneste i Rødovre Lærerforening, der ser frem til en pause. Mens vi i kommunerne, på skolerne og i klasseværelserne knokler med at få enderne til at mødes, så har vi netop været vidne til et underfundigt demokratisk fænomen. De etablerede politiske partier har fået sig en syngende vælgerlussing. Hvad kan det mon skyldes?

Det er faktisk glædeligt, at det ikke bare er ”de sure lærere”, der har oplevet en borgerfjern nødvendighedspolitik og et fravær af samarbejde og respekt for ”os på gulvet”. Selvfølgelig skal der udvises ansvarlighed og økonomisk styring, men siden hvornår har det tilsidesat eksempelvis fagbevægelsens åbenlyse pointer om sammenhæng mellem krav og resurser? Mon ikke de etablerede partier nu får mod på noget nærmest retro: At politik – og særligt store reformer – udformes og implementeres bedst i større ydmyghed overfor opgaven og i tæt samarbejde med de folk, der til dagligt har ansvaret. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor anderledes folkeskolen og arbejdslysten havde været i dag, hvis Folketinget og KL havde taget i mod DLFs udstrakte hånd i ”Sammen skaber vi en bedre skole” tilbage i januar/februar 2013 (kan findes på www.dlf.org).

Imens vi venter

Nok er Christiansborgpolitik vigtigt, men mens Lars Løkke Rasmussen har til opgave at få sammensat en regering, er der stadig et arbejdsliv, der skal fungere her i Rødovre. Derfor er det er mit store håb, at vi i Rødovre snart kan præsentere en lokalaftale.

At Rødovre Lærerforening har fået at vide, at der er lokal politisk opbakning til at indgå aftaler med Rødovre Lærerforening – præcis som man også har det med mange andre faggrupper – er et meget vigtigt signal. Jeg håber, det er det afgørende tøbrud, der kan få isen til helt at smelte, så vi igen er sammen om en bedre folkeskole.

Det er både intense og væsentlige diskussioner, der er i forhandlingerne mellem kreds og kommune, og jeg kan naturligvis ikke afsløre meget, da det er forbeholdt fortroligheden i forhandlingsrummet.
Men jeg tør godt sige, at hvis vi lykkes, med det vi forhandler, er det min vurdering, at vi i Rødovre er med til at bryde nyt land sammen med forvaltningen og skolelederne.
I modsætning til mange andre steder er vores fælles udgangspunkt at enes om det skolepolitiske værdigrundlag. At vi er fælles om at kunne svare på, hvad kerneopgaven for folkeskolen er og dermed et fælles udgangspunkt for, hvad der er vigtigst i arbejdet som lærere og skoleledere. Det ser ud til, at vi kan enes om dette væsentlige punkt, såfremt de helt konkrete ting, vi indledningsvis var fælles om at formulere, fortsat vil gælde. Min forhåbning er, at vi holder fast i denne enighed om kerneopgaven, for så er der kun èt springende punkt tilbage; om der er mod til at indgå en aftale, der på den ene side giver helt konkrete forbedringer til lærerne i arbejdet for folkeskolen og eleverne, og på den anden side fraviger noget af den beskyttelse, der er i Lov 409. Hele aftalekomplekset holder sig inden for budgetterne og indarbejder de 15 punkter fra OK15 i en lokal kontekst. Der er ikke tale om en udvidelse af økonomien og en masse nye lærerkollegaer, men aftalen kan blive udtryk for noget, der er mindst lige så væsentligt: At vi indgår i et reelt og forpligtende aftalt samarbejde om en bedre folkeskole i Rødovre – både for eleverne og som arbejdsplads.

Forestil jer hvad den slags enighed ville betyde på centralt hold mellem Danmarks Lærerforening, KL og Folketinget.

Det er naturligvis med risiko for både kritik og fiasko at stræbe efter og tro, at vi her i Rødovre bryder nyt land med den mulige lokalaftale. Men hvis vi ikke holder fast i troen på noget bedre, fastholder engagementet og virkelysten, troværdigheden, den stædige insisteren og den professionelle kritiske tilgang som Rødovre Lærerforening og medlemmerne er kendt for, så er det min bekymring, at vi alle taber.

Med ønsker om en god sommerferie til alle medlemmer

Anders Liltorp, formand for Rødovre Lærerforening