Ok 15-valg deler vandene i kredsstyrelsen

Medlemsdemokratiet lever og har det godt i Rødovre Lærerforening. Vores kredsstyrelse er et godt billede på det. Her er der ingen topstyring, men derimod en fri og åben debat med plads til de fleste synspunkter. Kredsstyrelsesmedlemmernes stillingtagen til forhandlingsresultatet ved OK15 viser sig da også at være jævnt fordelt. Formand Anders Liltorp anbefaler, som meldt ud i særnummeret af SyttenInfo, et ja ved afstemningen, og fire af kredsstyrelsens øvrige ni medlemmer har også stemt sådan, mens fire andre har stemt nej. Et medlem er fortsat uafklaret. Vi kan med det samme forsikre om, at det ikke fører strid og dårligt arbejdsklima med sig. Alle anerkender, at valget, vi står over for, ikke er entydigt.