Afvæbnet kritik på Frederiksdal

Rasmus Willig?
Lad os skære budskabet ud i pap. Objektive (strukturelle) problemer subjektiveres, hvorved subjektet gøres til objekt, og det objektive reduceres herved til et utal af subjektive problemer, der bunder i individuelle og ikke strukturelle forhold = problem solved!
Accepterer man som offentligt ansat ikke den problemløsningsstrategi, men vedbliver at være kritisk over for de beslutninger, der bliver trufffet, er det med jobbet eller karrieren som indsats.

Det er vel nogenlunde essensen af den analyse, RUC-sociologen præsenterede for RLF-medlemmerne lørdag på Frederiksdal. Man kan derfor ikke sige, at det var et opløftende budskab, vi fik serveret ved lejligheden. Tværtimod blev mundvigene trukket længere ned, idet Willig forstærkede sine pointer med udviklingen på de store linjer: Offenlighedsloven, forbuddet mod hadprædikanter etc. Vi er som samfund ved at lukke ned for gennemsigtigheden og ytringsfriheden. Vi er ved at afvikle den version af demokratiet, der har tjent os så godt.

Willig fremstod ikke som en decideret spradebasse, men hans rolige og saglige stil virkede – i hvert fald på de fleste af tilhørerne. Man blev langsomt, men overbevisende, fanget af hans budskab. Især hans gentagne oplæsninger af varianter af forsøg på at afvæbne kritik virkede stærkt. Alle kunne genkende udsagn som: Jeg hører, hvad du siger, men… eller Er du sikker på, at det går godt derhjemme? og ved at få sat al denne tågesnak ind i en sammenhæng, begyndte det større billede at tegne sig. Man sad uroligt i sædet og så sig nervøst over skulderen, men samtidig var der også en fornemmelse af modstandskraft i lokalet.

Hvad kan vi gøre? var derfor det, som alle sad og tænkte på til sidst. Her er der ingen lette svar. Det første skridt er at erkende tingenes tilstand. Det er gjort. Willig anbefalede desuden at læse de tyve sider med eksempler på ikke-svar, han havde givet smagsprøver på. Det ville i det mindste give en form for immunitet over for den slags. Ellers er der kun én ting at gøre, og det er at vedblive med at være kritisk – som ansat, som borger eller som gruppe.

I den forbindelse vil vi minde om vores ”Hvad skal vi med skolen? ”- arrangement i Viften den 11/10. Det er tænkt som en døråbner i forhold til den pædagogiske diskussion på skolerne. RLF ved, at mange medlemmer begræder det forhold, at der stort set aldrig bliver taget de store debatter om skolens retning og indhold længere. Det vil vi gerne hjælpe til med at ændre på, men det kræver jeres opbakning.
Foreningen er os alle sammen!

(Billede: Stig Schjøtler)